Om

Seat Balance System Anja Harder anjaharder@hotmail.com

Din underviser

 

Jeg hedder Anja Harder og er uddannet biolog i 2001 med en efteruddannelse i hesteernæring og management i 2010 på Københavns Universitet. Jeg har redet hele mit liv og haft dressur som min hovedinteresse. I dag har jeg en 5 årig hoppe, som jeg har haft siden føl.

Borgsted Foto

I 2015 blev jeg ansat i MyoDynamik ApS, hvor jeg udviklede Seat Balance System. Dette system giver rytteren mulighed for at få kendskab til, hvordan sædet aktuelt bliver brugt i forskellige træningssituationer. Jeg har f.eks. fundet ud af, at jeg selv har en præference for at sidde til venstre, når hesten ikke går helt korrekt i en øvelse, og at jeg spænder i mit sæde, når jeg bruger mine schenkler. Begge dele kom helt bag på mig, men det giver mig nu muligheden for at fokusere på at forbedre det og så at tjekke op på mig selv igen med SBS. Jeg håber på den måde ligeledes at kunne hjælpe andre ryttere med interesse for de små, men vigtige detaljer i ridningen.