Forside

Via 2 sensorer

placeret præcist

under hver sædeknogle

i sadlen, måler

Seat Balance System

rytterens balance og smidighed,

som aflæses sekund for sekund

på en iPad under ridningen.

Borgsted Foto

Borgsted Foto

En nøjagtig måling af dit sædes balance og smidighed

 

Rytterens sæde, eller mere præcist rytterens to sædeknogler, er den primære hjælpegivning under ridning, især i dressur. Rytterens indvirkning med tøjler og schenkler er kun sekundære hjælpere, som skal følge op, hvis sædets indvirkning ikke har den ønskede effekt. Den optimale dressurridning kan derfor ende med at være baseret alene på sædets indvirkning. Det er dog også sædets indvirkning, som ofte er det sværeste at lære sig som rytter, men også som underviser er det svært at vurdere, hvad rytteren egentlig gør med sit sæde og sædeknogler.

 

For at få mere viden om sædets funktion har jeg udviklet et Seat Balance System (SBS), hvor to sensorer placeres på sadlen, ét under hvert sædeben. Sensorerne er koblet til en iPad, så det er muligt ”in real-time” at følge rytterens bevægelser og vægtpåvirkning af hesten under ridningen.

I en SBS lektion kan du:

 

  • Direkte sekund for sekund få besked om, hvor balanceret du er under ridningen.

 

  • Finde ud af, om du har et dybt og afslappet sæde.

 

  • Få en bedre føling med hesten gennem bevidsthed om dit sæde.

 

  • Lære, hvornår du er placeret korrekt i en øvelse.

 

  • - Og måske opleve, hvor meget din hest faktisk reagerer på dit sæde.

Borgsted Foto

Seat Balance System Anja Harder anjaharder@hotmail.com